Registreret i RKI – er det en god idé at låne?

Står du i RKI, og overvejer du at låne penge? Det er ikke altid, det er den bedste idé. For det første er dine muligheder for at låne penge meget begrænsede, hvis du står i RKI. Får du endelig lov til at låne penge, vil lånets omkostningerne ofte være højere på grund af dine dårlige betalingshistorik. Her i indlægget behandler vi det at låne penge på trods af en registrering i RKI.

Er det muligt at låne?

Dine muligheder for at tage et lån som registrant i RKI er meget begrænsede. Størstedelen af de danske låneudbydere godkender ikke RKI-registranter. Der er dog ganske få udbydere, der gør. Det er typisk en anden type lån, end hvis du tager et almindeligt kviklån eller forbrugslån. Enten er der tale om et samlelån, hvor du samler din gæld hos den pågældende udbyder, eller også er der tale om et kautionistlån, hvor du får en anden person til at kautionere for dig.

Det er altså noget mere omfattende at låne penge, hvis du står i RKI. Det er ikke noget, du bare lige kan gøre, og det vil oftest kræve, at dine hensigter er at blive gældfri. Formålet med et samlelån er ikke, at du skal forbruge pengene. Formålet er at få et bedre overblik over din økonomi og muligvis kan du spare penge på din gæld.

Dit lån bliver ofte dyrere

Hvis du står i RKI, vil lånets omkostninger ofte være i den høje ende. Det vil de være, fordi låneudbyderen løber en større risiko ved at låne dig penge, da du i forvejen har en dårlig betalingshistorik. Det er et dårligt signal at sende til en låneudbyder. Når du sammenligner lån, bør du altid kigge grundigt på lånets omkostninger. ÅOP’en og de samlede kreditomkostninger skal du altid kigge på, når du laver en sammenligning af lån. Det samme gælder renten, gebyrer og den samlede tilbagebetaling.

Er det fornuftigt at låne?

Står du i RKI, skal du virkelig gøre dig nogle grundige overvejelser, før du låner penge. Det er nemlig ikke altid, at et lån er den rette vej ud af gældsproblemer – særligt ikke hvis du ønsker at låne penge med det formål at forbruge dem. Ønsker du at låne penge trods RKI, bør formålet være at få samlet din gæld fx hos kviklanet.dk/samlelaan, såfremt du kan få bedre vilkår. Det kan gøre afbetalingen noget mere overskuelig, og samtidig har du kun en enkelt kreditor, du skal forholde dig til.

Hvis du ikke kan opnå en økonomisk besparelse ved at samle din gæld, skal du overveje grundigt, om det er noget, du bør gøre. Det vil blot betyde, at din gæld kommer til at blive dyrere, og så skal du bare afdrage endnu flere penge end før. Før du låner penge, skal du også overveje at få afbetalt din gæld først. Hvis du ikke står i RKI, vil dine vilkår som sagt typisk blive bedre. Så har du også flere penge på kontoen hver måned, fordi du ikke skal afdrage på alt din gamle gæld samtidig med den nye. Det gør afbetalingen noget mere komfortabel.